Ny politisk kultur og samskabelse

Ny politisk kultur og samskabelse

Alternativet har tillid til, at det lokale demokrati kan meget mere, end det i øjeblikket får lov til. For alt for længe har neoliberalisme, centralisme og New Public Management skabt stadig snævrere rammer i kommunerne. Det vil vi gøre op med. Vi vil i stedet arbejde for, at vi som lokalpolitikere og ansatte i kommunen får mere ansvar og bedre rammer til at udvikle fremtidens bæredygtige vel-færd – i et stadig tættere samarbejde med borgere, virksomheder og organisationer. Alternativet tror på mere borgerinddragelse og samskabelse som vejen til bedre og mere bæredygtige løsninger.

Alternativet har grundlæggende tillid til kommunens fagfolk, og vi vil give mere tid og plads til sam-skabelse.

Plejepersonale, socialrådgivere og pædagoger skal bruge mindre tid ved computeren og mere tid sammen med borgerne. De skal have gode rammer til at udvikle løsninger sammen med de menne-sker, de arbejder for.

Miljø-, trafik- og byplanlæggere skal have mere tid til at udvikle løsninger i partnerskaber med virk-somheder og borgere.

Djøf’erne skal bruge mindre tid på at gennemføre kontroller og mere tid til at skabe gode rammer for inddragelse af borgere og virksomheder.

Alternativets vision for kommunen er, at vi vil udfordre de etablerede parlamentariske arbejdsmeto-der i byrådet. Vi vil erstatte kontrolkultur med læringskultur. Vi vil udvikle et deltagerdemokrati, hvor vi folkevalgte i højere grad har rollen som fødselshjælpere og brobyggere, mere end at være en fjern bevilgende instans. Der skal være manøvrerum, både i og uden for byrådet, i landsbyen og i kvarteret. Kommunen skal være med til at sætte niveauet for, hvordan vi skal behandle hinanden og os selv, så ingen borgers sociale udfordringer negligeres.

Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur. Alle skal føle det muligt og nyttigt at komme til orde med tanker, holdninger og idéer. En åben dialog mellem borgere, politikere og embedsmænd giver bedre løsninger for vores samfund. Derfor skal kommunalbestyrelsen åbnes op, så borgernes idéer kan indgå i oprigtigt nysgerrige diskussioner og forhandlinger. Kommunalbestyrelsen skal sammen ud at møde borgerne og invitere til politiske laboratorier, hvor lokalpolitik bliver noget, der foregår i det åbne og som er for alle. Borgernes mistillid eller bristede illusioner skal imødegås med konstruktiv samtale og mod til at finde løsninger på borgernes oplevede udfordringer sammen med netop borgerne. Det er politikernes opgave at give borgerne tilliden tilbage – også tilliden til, at de selv kan være aktive medskabere af en bedre fremtid.

Alternativets politikere vil arbejde for mere ærlighed og mere gennemsigtighed i politik. Hos os skal der være plads til forskellige holdninger internt, og vi vil altid nysgerrigt og åbent søge løsninger med de andre partier. For os handler politik ikke om partipolitik – det handler om at skabe gode bæ-redygtige forandringer.

Ny politisk kultur er også at søge løsninger på tværs af forvaltninger og politikområder. Politikere og embedsmænd skal ud af siloerne. Det højner kvaliteten og bringer os længere for de samme res-sourcer.

Vi ønsker:

 At sætte samskabelse på dagsorden på alle områder, og vi skal læne os op ad andre danske og udenlandske erfaringer med borgerinddragelse og demokratiudvikling. Kommunens fag-folk skal således have mere tid og plads til samskabelse end dokumentation.

 Vi vil udvikle et deltagerdemokrati, hvor vi folkevalgte i højere grad har rollen som fødsels-hjælpere og brobyggere

 Vi vil erstatte kontrolkultur med læringskultur

 Fuld gennemsigtighed om vederlag – derfor offentliggør vi selv alle bidrag

 Borgere skal sammen kunne stille et beslutningsforslag i Byrådssalen, hvis de kan samle un-derskrifter svarende til 1 % af de stemmeberettigede